top of page

Planlæg dit besøg

Sted og tidspunkt:

Festivalen afholdes d. 24-25. august 2024 på Rosenholm Slot, klokken 10-17 begge dage.

Shuttlebus:

​Fra Hornslet station til Rosenholm Slot kører en shuttlebus. Den koster 25 kr. per vej, som betales kontant. Den kører i følgende tidsrum begge dage (hvert 20-30 minut):

  • Kl. 9.30-11.30: Hornslet station --> Rosenholm Slot

  • Kl. 15.30-17.30: Rosenholm Slot --> Hornslet station

Parkering:

Man kan parkere på parkeringspladsen lige over for slottet. Parkering er gratis og på eget ansvar. Der vil være guider på p-pladsen.

Mad og drikke:

På markedspladsen er der diverse madboder til enhver smag. Det er muligt både at købe mad og drikke ved disse boder, og også at medbringe mad selv og holde picnic i parken.

Handicaptilgængelighed:

Selve slottet er desværre ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere. Det betyder, at aktiviteter, der foregår i riddersalen, slotskældrene og troldmandstårnet kun har trappeadgang. Markedspladsen udenfor er kørestolsvenlig, men der kan være et svært terræn pga. brosten og græs.

Eneboerens hule:

Vi har et lokale til rådighed i kælderen, hvis du har behov for at trække dig tilbage. I Eneboerens hule kan du slappe af, lade op, osv., inden du kan genoptage din festivaloplevelse.

Hunde:

Hunde er velkomne til Hjelm Dyb-Festival, hvis de er i snor (dog kun udendørs). Som undtagelse må servicehunde gerne færdes indendørs. Overvej om din hund vil blive skræmt af orker, og om den er vant til geder, børn, osv. Det forventes at man samler op efter hunden.

Er det hele gratis, når jeg har betalt min indgangsbillet?
På Hjelm Dyb-Festival er de fleste oplevelser åbne og gratis, når indgangsbilletten er betalt.

Der er dog enkelte aktiviteter, der kræver tilmelding, og nogle, hvor vi anbefaler tilmelding. 

 

Aktiviteter, hvor tilmelding er nødvendig
Vil du have en VIP-rolle i rollespillet, er der tilmelding online frem til d. 23. august for en egenbetaling på 100 kr.

 

Ønsker du at deltage i rollespillets store slag lørdag eller søndag kl. 15.30,
koster det 50 kr. + 20. kr. for hvert ekstra “liv”. Tilmeldingen er åben online eller i Hjelm Dyb-Festivals info-bod frem til kl 15.00 begge dage.

 

Aktiviteter, hvor vi anbefaler tilmelding

Især nogle af foredragene forventer vi stor tilstrømning til. Her kan du online frem til d. 23. august kl. 20 reservere en plads for 20 kr. Det fungerer ligesom i toget: man betaler for at være sikker på at have en plads. Alternativt kan man stille sig i Lykkeriddernes Kø og blive lukket ind efter “først til mølle”-princippet.

bottom of page