top of page

Hvem står bag

Hjelm Dyb-Festival er arrangeret af foreningen Rollespil i Ryomgård i samarbejde med forfatter Eva Egeskjold og Tolkien Tours.

Rollespil i Ryomgård er en rollespilsforening baseret i byen Ryomgård på Djursland. I foreningen kan man "gå til rollespil", dyrke sine kreative interesser, lære at kæmpe med latexvåben, spille bordrollespil eller brætspil, være med til nogle af de løbende rollespilskampagner foreningen afholder i løbet af året, og meget mere. Følg Rollespil i Ryomgård på Facebook eller Instagram.

Bag Tolkien Tours står cand. mag. Nanna Münster Kinch, der har speciale i indoeuropæiske mytestrukturer i Ringenes Herre. Tolkien Tours laver foredrag og guidede ture med Tolkien som tema. Følg Tolkien Tours på Facebook.

559c19_a8816af973254eb397c6c2d3d693eff5~mv2.webp

Idéen

I 2022 udkom bogen “Tolkien og det mytiske Jylland” af historiker Casper Clemmensen.
Bogen handler om forfatteren J.R.R. Tolkiens professionelle arbejde som sprogforsker, der for en stor del blev brugt på at studere den gamle, jyske kulturhistorie fra tiden før danernes erobring af Jylland.
Tolkiens konklusion var, at mange jyder deltog i den angelsaksiske invasion af England omkring år 500; en historisk kendsgerning, der nu er almindeligt accepteret.

I studiet af de gamle jyder, var Tolkien - der elskede landkort - optaget af at se på gamle kort over Østjylland. Clemmensen argumenterer for, at mange stednavne fra Syddjurs på denne måde fandt vej fra forskerens - til forfatterens arbejde.

  

Bogen satte gang i tankerne om en lokal festival, der fejrer Tolkiens forbindelse til vores lokalområde og den inspiration, han er blevet for fantasyforfattere og alle andre. Tankerne blev til planer. Planerne blev til virkelighed. Og nu er den her: Hjelm Dyb-Festival.

Vi er støttet af

bottom of page