top of page

Tolkiens(k) middelalderisme: Hvordan Middle-earth har farvet vores forestilling om middelalderen 

13-13.45
Kapellet

Tolkiens(k) middelalderisme: Hvordan Middle-earth har farvet vores forestilling om middelalderen 

Middelalderens folkesprog og litteratur var en grundlæggende inspirationskilde for Tolkien. I gamle sagaer, kvad og ridderromancer fandt han motiver og figurer såsom herskerringe, forbandede guldskatte, elvere, dværge, drager og troldmænd, som alle fik nyt liv i hans eget Middle-earth. Men hvad med Tolkiens genbrug af middelalderen som historisk periode? Hvordan overførte han sin middelalderekspertise og -interesse til Middle-earth? Og hvilken betydning har hans magiske univers omvendt haft for vores egen opfattelse af den ’mørke’ middelalder i fantasyværker og populærkulturen generelt? Disse spørgsmål vil være omdrejningspunkt i oplægget ”Tolkiens(k) middelalderisme”, hvor vi undersøger Tolkiens vigtige bidrag til de sidste århundreders forestillinger om middelalderen. Vi kommer til at tale om alt fra nationalromantik og nordisk mytologi til gotik, Arthurlegender og grimdark-fantasy – så kom og vær med!


Lea Grosen Jørgensen (@leagrosenj) er en litteraturhistoriker, som skrev om romantisk middelalderisme i sin ph.d.-afhandling og har inddraget Tolkiens forfatterskab i sin forskning og formidling. I sit oplæg vil hun også fortælle om sin deltagelse i Tolkien Selskabets årlige seminar og de nyeste tendenser indenfor Tolkien-forskningen.

bottom of page