top of page

Fantasy - Det Indre Landskabs Realisme

12-12.45
Riddersalen

Fantasy - Det Indre Landskabs Realisme

Josefine Ottesen har gennem de sidste 40 år udforsket og afprøvet grænserne for, hvad fantasygenren kan rumme. Med udgangspunkt i klassiske fortællestrukturer har hun skabt storslåede episke værker, der både kan læses som spændende og medrivende fortællinger, men som også kan forstås som "landkort" til Det Indre Landskabs veje og vildveje. 


Lige fra "Eventyret om Fjeren og Rosen", der afsøger den kreative proces som en balance mellem det undersøgende og det ordnende princip over "Historien om Mira", som handler om facisme og identitet, til hendes seneste værk "Drømmemesteren", der har fokus på bæredygtighed, både som individ og som civilisation, har hun brugt fantasygenren som "motor" til at skabe universer og konflikter, der spejler aktuelle spørgsmål og begreber i vores egen tid.


Også "Krigeren", om indre og ydre styring, og "Det Døde Land", der diskuterer forholdet mellem forskning og etik, indgår i forfatterens bagkatalog, der i flere omgange har sat dagsordenen for dansk fantasy.


I foredraget vil JO fortælle om sine valg og sine arbejdsprocesser, især med fokus på det seneste værk, Drømmemesteren. 


Til dette foredrag kan man reservere plads for 20 kr. ved at klikke her.

bottom of page