top of page

Tolkiens egen verden – om universbygning og inspirationskilder i Ringenes Herre og Middle-Earth

16-16.45
Kapellet

Tolkiens egen verden – om universbygning og inspirationskilder i Ringenes Herre og Middle-Earth

I et hul i jorden boede der en hobbit – og det var endda meget langt fra begyndelsen. For længe inden sin sene forfatterdebut i 1937 med Hobbitten havde J.R.R. Tolkien fra sin tidligste ungdom arbejdet på at udvikle sit stadig mere detaljerede og årtusindgamle univers, hvoraf Middle-Earth endda kun er en begrænset del (og hovedparten af Ringenes Herre foregår i løbet af ganske få måneder). Kom med en af Danmarks førende Tolkien-kendere på rundrejse blandt forfatterens kilder og ikke mindst hans helt egen brug af dem.

 

Jakob Levinsen (f. 1960) er forfatter, oversætter og kritiker. Han har bl.a. oversat Tolkiens Sagnet om Sigurd og Gudrun og Arthurs Fald, nyoversat Hobbitten, kompletteret den danske oversættelse af Ringenes Herre og selv udgivet Helte og hobbitter – Veje omkring J.R.R. Tolkien og Ringenes Herre.


Til dette foredrag kan man reservere plads for 20 kr. ved at klikke her.

bottom of page